https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/
Vi har en datter på næsten 5 år. Hun er en skøn, glad pide der trives virkelig godt. Men nu er hun begyndt at slå og blive sur. Hun har aldrig været i selvstændigheds fasen, så det er måske lidt sent. Hvis det er dét der kommer nu. Men vi kan også godt navigere i, at hun reagerer ved at slå og sparke engang imellem, det vi ikke rigtig kan håndtere er, når hun spytter på os. Og hun ikke vil stoppe igen. Vi kan ikke rigtig sige som vi plejer: nu sidder jeg her og venter til du er klar igen, vil trøstes, eller vil have en krammer eller noget i den dur fordi vi bliver overspyttet på imens. Og hvis vi siger, at vi ikke kan lide at blive spytte på, spørger hende hvorfor hun gør det, beder hende om at lade være eller andet, så har hun ingen svar på det. Ofte griner hun og løber frem og tilbage. Hun gør det både når hun er sur og når hun bliver for glad/vild. Den anden dag gjorde hun det på sin veninde og pigens mor i garderoben i børnehaven. Jeg blev max presset fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op. Så holdte jeg hende i armen, men det er langt over min egen grænse og hun står så bare og spytter på mig og griner imens. Da moderen og barnet var gået, blev hun ved med at løbe frem og tilbage gennem børnehaven og ville ikke have sko og jakke på. Efter måske 15 til 20 helt ustyrlige minutter, hvor jeg virkelig var blevet både flov og rådvild og følte mig utilstrækkelig fordi ingen afledninger virkede længere, måtte jeg bære hende hele vejen ud i bilen med alle ting under armen, mens hun bare slog, sparkede og spyttede mig i ansigtet hele vejen. Hun blev ved med at grine, mens hun lavede alt det her ballade. Det fik mig til at føle, at det slet ikke kunne sive ind, at jeg mente det alvorligt.
Hvad gør vi når hun spytter? Vi kan jo heller ikke holde hende og det ville se fjollet ud, hvis vi bare løb hurtigere end hende. 😜 Vi forsøger altid meget med afledninger, men det er som om, hun er ved at være lidt for stor til at "hoppe på det."
Der er ikke sket nogle store ting i hendes liv, som vi ved af. (død, flytning, skilsmisse osv.)
https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/
Vi har en datter på næsten 5 år. Hun er en skøn, glad pide der trives virkelig godt. Men nu er hun begyndt at slå og blive sur. Hun har aldrig været i selvstændigheds fasen, så det er måske lidt sent. Hvis det er dét der kommer nu. Men vi kan også godt navigere i, at hun reagerer ved at slå og sparke engang imellem, det vi ikke rigtig kan håndtere er, når hun spytter på os. Og hun ikke vil stoppe igen. Vi kan ikke rigtig sige som vi plejer: nu sidder jeg her og venter til du er klar igen, vil trøstes, eller vil have en krammer eller noget i den dur fordi vi bliver overspyttet på imens. Og hvis vi siger, at vi ikke kan lide at blive spytte på, spørger hende hvorfor hun gør det, beder hende om at lade være eller andet, så har hun ingen svar på det. Ofte griner hun og løber frem og tilbage. Hun gør det både når hun er sur og når hun bliver for glad/vild. Den anden dag gjorde hun det på sin veninde og pigens mor i garderoben i børnehaven. Jeg blev max presset fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op. Så holdte jeg hende i armen, men det er langt over min egen grænse og hun står så bare og spytter på mig og griner imens. Da moderen og barnet var gået, blev hun ved med at løbe frem og tilbage gennem børnehaven og ville ikke have sko og jakke på. Efter måske 15 til 20 helt ustyrlige minutter, hvor jeg virkelig var blevet både flov og rådvild og følte mig utilstrækkelig fordi ingen afledninger virkede længere, måtte jeg bære hende hele vejen ud i bilen med alle ting under armen, mens hun bare slog, sparkede og spyttede mig i ansigtet hele vejen. Hun blev ved med at grine, mens hun lavede alt det her ballade. Det fik mig til at føle, at det slet ikke kunne sive ind, at jeg mente det alvorligt.
Hvad gør vi når hun spytter? Vi kan jo heller ikke holde hende og det ville se fjollet ud, hvis vi bare løb hurtigere end hende. 😜 Vi forsøger altid meget med afledninger, men det er som om, hun er ved at være lidt for stor til at "hoppe på det."
Der er ikke sket nogle store ting i hendes liv, som vi ved af. (død, flytning, skilsmisse osv.)