Jeg skriver til dig da vi har rendt panden mod muren.
Vores helt vidunderlige datter på 5 1/2 år bliver så vred ved ‘nej’erne og hvor det ender med slå, spark, råb og kasten med ting samt at hun truer os. Vi har prøvet både at ignorere og guide, samt de mere frustrerende reaktioner som selv at råbe og holde hende for at undgå at blive slået. Vi prøver selv at kommunikere om det men vi ender selv med at blive uvenner over hendes adfærd og reaktion og hvordan vi hver især håndtere situationerne. Jeg/vi prøver at se bag ved hendes vrede og prøver at forstå og aflede i situationerne. Vi prøver at guide hende til andre gode mønstre når hun bliver så vred. Jeg ender med at give op og lade hende slå mig for at hun ser man bliver ked af det og at det gør ondt.
Hun ender med at blive rigtig ked af det og siger at hun ikke kan styre sin krop.
Vi er helt almindelige i vores opdragelse og bruger de tilgange som virker, men i disse episoder er der ofte intet som virker og det ender træls både med dumme trusler og skæld ud. Hvis vi beder hende blive på værelset og tage en pause så nægter hun. Her er det mest fordi hun ikke vil være selv men vi går ud fordi hun bliver ved med at slå eller hive i os. Så her prøver vi at sætte grænsen men det accepterer hun ikke.
Vi har virkelig brug for hjælp til hvordan vi får hende til at stoppe med at slå og forstå hvorfor hun bliver så vred. Jeg synes vi prøver at italesætte hendes følelser omkring det som hun ikke har fået sin vilje om og det hun så gerne vil bestemme, men ikke kan.
Men det hjælper ikke og hun vil have at vi går. Her forsætter hun så med at gå efter og slå.
Vi har prøvet at finde et mønster i hvornår det sker og opstår. Og det er svært at sige. Det er i meget forskellige situationer. Jeg er selvfølgelig bange for at den er helt gal med hende og at vi giver hende mere dårlig samvittighed end selvtillid.
Hun er en meget udadvendt og glad pige som er meget omsorgsfuld.
Vi har lillebror på 14 mdr. som hun omfavner og virkelig er så god ved. Jeg synes vi omfavner hende når det er svært og samtidig anerkende hende i alle de ting hun gør og laver. Hun vil gerne bestemme nogle gange i børnehaven og dette har de voksne også snakket med os om. Hun kan godt lide selv at bestemme og hun er meget selvstændig.
Jeg håber du kan hjælpe os på vej til at komme ud af disse situationer på hensigtsmæssige måder for vi prøver virkelig, men intet hjælper.
https://hjertemodig.dk/
Jeg skriver til dig da vi har rendt panden mod muren.
Vores helt vidunderlige datter på 5 1/2 år bliver så vred ved ‘nej’erne og hvor det ender med slå, spark, råb og kasten med ting samt at hun truer os. Vi har prøvet både at ignorere og guide, samt de mere frustrerende reaktioner som selv at råbe og holde hende for at undgå at blive slået. Vi prøver selv at kommunikere om det men vi ender selv med at blive uvenner over hendes adfærd og reaktion og hvordan vi hver især håndtere situationerne. Jeg/vi prøver at se bag ved hendes vrede og prøver at forstå og aflede i situationerne. Vi prøver at guide hende til andre gode mønstre når hun bliver så vred. Jeg ender med at give op og lade hende slå mig for at hun ser man bliver ked af det og at det gør ondt.
Hun ender med at blive rigtig ked af det og siger at hun ikke kan styre sin krop.
Vi er helt almindelige i vores opdragelse og bruger de tilgange som virker, men i disse episoder er der ofte intet som virker og det ender træls både med dumme trusler og skæld ud. Hvis vi beder hende blive på værelset og tage en pause så nægter hun. Her er det mest fordi hun ikke vil være selv men vi går ud fordi hun bliver ved med at slå eller hive i os. Så her prøver vi at sætte grænsen men det accepterer hun ikke.
Vi har virkelig brug for hjælp til hvordan vi får hende til at stoppe med at slå og forstå hvorfor hun bliver så vred. Jeg synes vi prøver at italesætte hendes følelser omkring det som hun ikke har fået sin vilje om og det hun så gerne vil bestemme, men ikke kan.
Men det hjælper ikke og hun vil have at vi går. Her forsætter hun så med at gå efter og slå.
Vi har prøvet at finde et mønster i hvornår det sker og opstår. Og det er svært at sige. Det er i meget forskellige situationer. Jeg er selvfølgelig bange for at den er helt gal med hende og at vi giver hende mere dårlig samvittighed end selvtillid.
Hun er en meget udadvendt og glad pige som er meget omsorgsfuld.
Vi har lillebror på 14 mdr. som hun omfavner og virkelig er så god ved. Jeg synes vi omfavner hende når det er svært og samtidig anerkende hende i alle de ting hun gør og laver. Hun vil gerne bestemme nogle gange i børnehaven og dette har de voksne også snakket med os om. Hun kan godt lide selv at bestemme og hun er meget selvstændig.
Jeg håber du kan hjælpe os på vej til at komme ud af disse situationer på hensigtsmæssige måder for vi prøver virkelig, men intet hjælper.
https://hjertemodig.dk/